For første gang i den professionelle karriere, og for første gang siden Mikkel Kessler i 1998 boksede sin sidste amatørkamp, oplevede han at blive sendt til tælling, da Allan Green i 1. omgang sendte ham i kanvassen.Da Mikkel Kessler efter kampen gjorde status, kunne han da heller ikke undgå at komme ind på situationen, hvor han blev sendt i gulvet.”Det gik godt. Måske ikke lige 1. omgang. Jeg kunne da mærke det slag. Måske var det rust, som man siger, jeg havde været væk fra ringen i noget tid. Han slog nogle gode jabs, som vi ikke har set ham gøre så meget før,” sagde Mikkel Kessler ifølge Ekstra Bladet.Kessler begyndte efterfølgende at bokse mere med det jab, der i mange år har været hans varemærke, og danskeren følte da også, at han fik kontrol over kampen.”Fra 3. omgang havde jeg kontrol over kampen. Jeg rammer ham med et par gode sving før det afgørende slag,” sagde Mikkel Kessler.

