onsdag, 21. maj 2025

19.12 Berghult debuterede med pointsejr

Patricia Berghult (1-0, 0 KO) sagde lørdag aften velkommen til de professionelles rækker, da hun ved Nordic Fight Night i Nyköping pointbesejrede Sara Marjanovic (1-1, 1 KO) efter fire omgange.
 
Berghult lagde, som de fleste andre debutanter, hårdt og aggressivt ud og slog en farlig masse slag. Store sving blev sendt afsted i massevis, og Berghult viste ikke tegn på, at hun er nogen teknisk god bokser.
 
Til gengæld blev der arbejdet hårdt for sagen, og den høje arbejdsrate sikrede, at den 21-årige svenskers sejr aldrig var i fare.
 
I 3. og 4. omgang begyndte kampen af minde mere og mere om en brydekamp, og det var i det hele taget ikke en fight, der var nogen nydelse at se på. Hvis Berghult skal blive en kommende profil, er der i hvert fald meget arbejde, der skal gøres i træningslokalet.
 
Debutkampen vandt svenskeren dog retfærdigt med 40-36 hos alle tre dommere.
 
Foto: KGZ Fougstedt.

Seneste historier