fredag, 21. marts 2025

19.10 Sauerland: Palle brændte sine broer

Ifølge Kalle Sauerland er det i høj grad Mogens Palles egen skyld, at han er blevet kørt ud på et sidespor inden for dansk professionel boksning.Gennem mere end 50 år var Mogens Palle den førende boksearrangør i Danmark, men i dag er det primært tyske Sauerland, der står for aktiviteterne.     “Han brændte for mange broer, og selvom der er mange øer i Danmark, kommer der et tidspunkt, hvor der ikke er flere broer at brænde,” siger Kalle Sauerland til Ekstra Bladet.Kalle Sauerland anerkender til fulde sin 43 år ældre kollegas indsats inden for sporten.  “Mogens Palle har gjort store ting for dansk professionel boksning, og uden ham var der sikkert slet ingen professionel scene i Danmark i dag, men han forstod bare ikke at omstille sig, da verden inden for boksesporten ændrede sig,” siger Kalle Sauerland. I de seneste 10 år har det knebet for Team Palle med at få en fast tv-partner. Den seneste faste aftale, som var med DK4, gik i vasken, da tv-stationen var utilfreds med, at den ikke kunne få rettighederne til Mikkel Kesslers kampe.”Han lyder som en meget bitter mand, og det kan jeg sådan set godt forstå, han er, men han må også kigge indad. Hvor er hans tv-partnere? Og hvor var hans vilje til at investere store penge over en lang årrække i sine boksere,” siger Kalle Sauerland. Tvisten mellem Mogens Palle og DK4 endte med, at Palle i en retssag fik tilkendt en erstatning på 31 millioner kroner. Penge, han aldrig har set skyggen af, da selskabet, som på daværende tidspunkt ejede DK4, var gået konkurs.

Seneste historier