onsdag, 21. maj 2025

19.10 Ahlin måtte gå tiden ud i tæt kamp

I fodbold kan man vinde 1-0 eller 4-3 – det giver stadig tre point. Svenske Oscar Ahlin (9-0, 8 KO) viste, at han er en “4-3 bokser”. Han har en fremragende offensiv, men en dårlig defensiv. Det gav en yderst underholdende kamp mod Serhyi Demchenko (14-6, 10 KO), der ikke bare sørgede for, at Ahlin måtte gå tiden ud for første gang i karrieren, men også sendte solide træffere i hovedet på svenskeren. Efter otte omgange fik Ahlin en fortjent sejr på 77-75, 78-74 og 77-76.
 
Ukraineren er kun blevet stoppet en gang tidligere og har gået tiden ud mod Karo Murat, der i næste uge går i ringen mod Bernard Hopkins. Så det var ikke en overraskelse, at det svenske stål ikke helt slog til knockoutsejr.
 
Kampen bør give Ahlin, der bliver 24 år i morgen, noget at tænke over. Det var en underholdende kamp, men også en af den slags, en bokser ikke skal have for mange af på vej frem i sin karriere. Ahlin bør arbejde hårdt med sin defensiv. Ellers risikerer han at blive slidt op, før han når toppen.
 
Foto: Wende

Seneste historier