Otto Wallin (13-0, 10 KO) prøvede for første gang i karrieren at få seks omgange, da han lørdag aften besejrede Vladimir Gonaharov (5-2, 4 KO) på point efter en ganske velbokset kamp.
Vladimir Goncharov viste sig straks fra begyndelsen at være en særdeles kompetent modstander for Otto Wallin. Faktisk er han nok den stærkeste modstander, Wallin til dato har mødt.
Den 24-årige svensker skulle da også lige bruge nogle minutter på at finde vej ind til russeren. Derfor formåede svenskeren ved hjælp af et godt jab og enkelte gode opfølgninger med venstren at bringe sig foran på point efter de første par omgange.
Wallin er en teknisk sværvægter, og denne gang fik han mod en ganske udmærket modstander mulighed for at teste sine tekniske færdigheder. Det lod Wallin til at slippe fint fra, og selvom det var en jævnbyrdig og spændende kamp, havde svenskeren midtvejs i kampen bragt sig foran på point.
Selvom Wallin har været ude i en håndfuld kampe, der har været sat til otte omgange, har han aldrig tidligere været længere end 4. omgang. Det kom han i denne kamp, men det klarede han ganske glimrende. Otto Wallin holdt styr på kampen, og han vandt sin 13. sejr og sikrede sig en fin erfaring mod en ganske glimrende modstander.
Dommerne scorede kampen 60-55, 60-54 og 60-54 til fordel for Otto Wallin.
Foto: Wende.

