Hampus Henriksson (1-0, 1 KO) fik en hurtig sejr i sin professionelle debut, da Ivan Sakic (1-6, 1 KO) blev stoppet allerede i 1. omgang.
Straks fra første gonggong var der klasseforskel på de to boksere. Der var ikke gået mange sekunder, før et venstre kryds rystede den kroatiske journeyman. Generelt var Sakic hårdt presset gennem hele omgangen.
Med få sekunder tilbage af omgangen blev Sakic ramt af et højre hook til kæben, og det sendte ham i gulvet. Han kom op, men blev – til sin egen meget store fortrydelse – stoppet.