19.07 Dawoud tilbudt prof. kontrakt i USA

Baraa Dawoud er for tiden i USA sammen med sin træner Andy Mangal. Her forsøger han efter bedste evne at imponere folkene bag promotorfirmaet Star Boxing i håb om, at det kan kaste en karriere som professionel bokser af sig.Træningen er gået så godt, at der nu er indledt konkrete forhandler, fortæller manageren.”Han er blevet tilbudt en kontrakt hos Star Boxing, og i øjeblikket forhandler vi med dem om en eventuel dato for hans debut. Men vi er stadig kun i starten af forhandlingerne,” siger Andy Mangal.Baraa Dawoud, der som amatør har repræsenteret klubben BK Wedala fra Vejle, træner for tiden i New York hos træneren Francisco Mendez, og ifølge manageren er Mendez blevet imponeret over den unge dansker.”Baraa har en kæmpe fordel, da han er stort set 8-10 centimeter højere end sine modstandere i weltervægt, ligesom hans speed har imponeret træner Francisco Mendez og Star Boxing,” siger Andy Mangal.Flere promotorer har angiveligt henvendt sig med interesse for Baraa Dawoud, men i første omgang er det Star Boxing, der bliver forhandlet med.”Vi vender hjem fra USA i løbet af næste uge, og vi har forhåbentlig Baraas fremtid helt på plads i løbet af 14 dages tid,” siger Andy Mangal.

Seneste historier