Aftenens stævne i Parken blev åbnet med en pointsejr til det svenske stortalent Erik Skoglund, der efter otte omgange fik en klar og fortjent pointsejr over argentinske Pablo Sosa.Kampen begyndte relativt begivenhedsløs. Argentineren viste sig at være en herre, der ikke var bange for at gå i infight, og han søgte konstant fremad for at komme i kamp med den unge svensker.I de første omgange var det hele tiden Sosa, der søgte fremad, men han blev mødt af en effektiv svensker.Det var dog først i 3. omgang, at det for alvor lykkedes at få ram på argentineren, selvom Sosa med en arrogant klappen signalerede, at han ikke var ramt – en handling, der som oftest betyder, at han netop er hårdt ramt.I 4. omgang begyndte øretæverne at blive flere og værre for Pablo Sosa. Skoglunds overlegenhed blev mere og mere tydelig, men det ødelagde aldrig Sosas lyst til at kæmpe og forsøge at få vendt kampen til sin egen fordel.Selvom trætheden stod meget tydeligt hos argentineren, fortsatte han med at slås sin chance. Det var dog en kamp mod overmagten, og trætheden havde i 5. omgang sat sig voldsomt hos Sosa. Skoglund derimod kunne fint gå omgangene i højt tempo, og i takt med, at omgangene gik, fik den stakkels argentiner flere og flere tæv.6. omgang slap han dog hæderligt igennem, men selvom trætheden efterhånden også begyndte at melde sig hos Skoglund, og slagene derfor blev mindre præcise, fortsatte svenskeren med at dominere og hele tiden sende sine handsker i ansigtet på argentineren.Alle tre dommere scorede kampen 80-72 til Erik Skoglund. Det var da også ret vanskeligt at være uenig i.

