19.05 Smaadal måtte slås for sejren

Norske Simen Smaadal oplevede lørdag aften for første gang at få modstand i en professionel boksekamp.Debuten, der fandt sted i april i Frederikshavn, blev afgjort allerede i 1. omgang, men i sin anden kamp mod serbiske Srdjan Mihajlovic måtte 22-årige Smaadal slide anderledes hårdt for sejren.Seberen, der kom til København med en rekordliste på fem sejre og to nederlag, gik hele tiden fremad og kæmpede sin chance. Nogen stor bokser var han dog langt fra, og hvis Simen Smaadal havde haft et godt venstre jab, kunne han havde jabbet Mihajlovic hele vejen hjem til Serbien.Det havde han ikke, og derfor lykkedes det masser af gange serberen at komme tæt på og komme i infight. Det var på ingen måde nogen fordel for nordmanden, som derfor måtte ud i en kamp, der blev langt hårdere end nødvandigt.Træffere var der masser af, og langt hovedparten var norske. Der var derfor ikke noget at sige til, at to af de tre dommere havde Simen Smaadal (2-0, 1 KO) som vinder med 40-36, mens den tredje havde 39-37.Simen Smaadal skal dog udvikle sig meget som bokser, hvis han skal blive en farlig udfordrer.

Seneste historier