tirsdag, 25. juni 2024

19.03 Hartvig leverede en brutal KO

Daniel Hartvig (7-0, 4 KO) leverede en fin indsats og fik en fin KO-sejr, da han brutalt knockoutede Valeri Karelidze (7-4, 3 KO) i 2. omgang. En rolig indledning blev i 2. omgang omsat til brutal afstraffelse af georgieren.
 
Kampens indledende omgang var svensk. Et venstre jab fulgt op med en lige højre voldte georgieren besvær, og efter de tre indledende minutter kunne svenskeren sætte de første point i banken.
 
I den efterfølgende runde blev klasseforskellen mere udtalt. Det var især de dybe træffere fra Danie Hartvig, der tydeligt havde effekt, og efter at have taget imod en lang række træffere til mavsen, måtte han tage tælling. Han fik kæmpet sig på benene, men det var kun for at blive knallet i gulvet af en højre til kæben.
 
Det var dermed Hartvigs anden sejr efter en pause på næsten seks år fra bokseringen.
 
Foto: KGZ Fougstedt.

Seneste historier