Der bliver tale om et – for danske boksefans – interessant opgør, når den ubesejrede, 27-årige Anthony Dirrell (23-0, 20 – WBC#1, WBA#3) den 2. december på hjemmebane i Santa Ynez, Californien møder den aldrende – men farlige – canadier, 39-årige Renan St. Juste (23-2-1, 15 – WBC #3).Kampen er en WBC-eliminator, hvor vinderen kører sig selv i stilling til en kamp om WBC-bæltet i supermellemvægt. En titel, der indehaves af Carl Froch, der møder WBA Super-verdensmesteren, Andre Ward, i Super Six-finalen den 17. december.Det bliver den hidtil største udfordring for begge boksere. Hvis man dog lige ser bort fra den kræftsygdom, som Anthony Dirrell – der i øvrigt er lillebror til Super Six-fighteren, Andre Dirrell – besejrede for fem år tilbage. Renan St. Juste blev først sent prof, men har via nogle solide sejre kæmpet sig vej op af WBC-ranglisten. Han blev tidligere i år nævnt som come back-modstander til Mikkel Kessler, der – som vi ved – endte med at besejre franske Mehdi Bouadla.
