fredag, 11. oktober 2024

18.11 Markussen forventer teknisk god kamp

Set på papiret får Rudy Markussen en hård modstander, når han på lørdag står over for serberen Dejan Ribac, der har 19 sejre og blot et enkelt nederlag på rekordlisten. Markussen ser frem til kampen og tror på sejr.

”Jeg forventer en god teknisk kamp,” siger Rudy Markussen, der kun kan trække på smilebåndet over, Dejan Ribac ikke har udtrykt respekt for Rudys slagkraft.

”Han kommer til at ændre mening på et tidspunkt,” siger Rudy Markussen med et skævt smil.

Den tidligere europamester har studeret sin kommende modstander på internettet, og han har respekt for ham, selvom han ikke er i tvivl om, at det er ham, der kommer til at stå som vinder.

”Jeg har set en kamp med ham på Youtube. Hans rekordliste ser fin ud, men de modstandere, han har mødt, har ikke haft en særlig flot rekordliste,” siger Rudy Markussen, der ikke tør spå om kampens præcise udfald.

”Jeg vinder, men jeg vil ikke forudsige, hvordan det kommer til at gå,” siger han.

Seneste historier