Tim-Robin Lihaug (12-1, 7 KO) må nok påtage sig rollen som favorit, når han på lørdag tager imod landsmanden Arne Ernstsen (7-0, 3 KO) ved Nordic Fight Night i Ballerup Super Arena.
Ernstsens træner, Helge Wæroy, er dog ikke i tvivl om, at det bliver hans bokser, der ender som sejrherre i det rent norske opgør.
“Jeg føler mig meget rolig op til denne kamp, og jeg er klar til at vædde på, at de i Lihaugs team er betydeligt mere stressede, end vi er. Usikkerhed er altid ubehageligt, og i professionel boksning er det endnu mere;” siger Helge Wæroy ifølge en pressemeddelelse.
“Lad os være realistiske: Det er ikke Carl Froch eller Golovkin, som Arne skal op mod. Dette er dybest set en lige kamp mellem to mænd, der har samme størrelse og nogenlunde samme alder. Selvom Tims træner siger, at han slår som en lastbil, kender vi sandheden,” tilføjer Helge Wæroy, dog ligefrem tror på, at hans bokser kan sende Lihaug i brædderne.
“Jeg håber, at Tim har trænet sine nakkemuskler, for det vil han få brug for, når Arne rammer,” siger han.
Foto: Team Stonehand.