Den 19-årige mellemvægter Patrick Nielsen tager inden længe en tur til boksningens mekka, USA, for at træne i en måned. Han skal derover sammen med sin lillebror, Micki Nielsen, der også er et stort talent inden for boksning.
“Ja, vi skal til Los Angeles og bo og træne i en måned, mig og min lillebror Micki. Vi skal over for at lære lidt om den amerikanske boksestil. Vi skal selvfølgelig sparre en del, og så skal vi have en masse teknisk træning,” siger Patrick Nielsen til Ekstra Bladet.
“I øjeblikket træner jeg både noget boksetræning og noget crossfit. Jeg træner både eksplosion og udholdenhed, og så træner jeg koordinationen af ben og skuldre, bevægelsesmønstre,” siger Patrick Nielsen, der i sine fem professionelle kampe har fem sejre med fire knockouts.