lørdag, 18. januar 2025

18.05 Ceylan: Han er ikke på mit niveau

Dennis Ceylan (18-0-2, 8 KO) er ikke skræmt over udsigten til, at han den 22. juli skal sætte sin EM-titel på spil på udebane i Spanien mod den officielle udfordrer Marc Vidal (9-1-4, 4 KO).
 
“Han ser ikke sindssygt skarp ud. Han virker langsom og ikke på mit niveau,” siger en selvsikker Dennis Ceylan til Ekstra Bladet.
 
Ceylan er kommet over den skade, som afbrød hans titelforsvar i marts mod engelske Isaac Lowe. Han har allerede sparret igen, og han tænker ikke længere over skaden.
 
“Den kamp viste, at alt kan ske i boksning, så vi kommer som altid velforberedte til kampen og det kan da også ende med at blive en oplevelse for mig at bokse på udebane,” siger Dennis Ceylan.
 
Foto: Wende.

Seneste historier