18.04 Dansker klar til OL i London

For første gang i 16 år er en dansker klar til at bokse om olympisk guld. Det er bantamvægteren Dennis Ceylan, der i den afgørende kamp ved kvalifikations-stævnet i Tyrkiet vandt med 19-11 over Egaras Skurdelis fra Litauen.Ceylan førte efter første omgang med 6-5, men rykkede fra i anden omgang og var foran med 13-8 før tredje og sidste omgang. Herefter var sejren aldrig i fare, og Dennis Ceylan er dermed klar til OL i London senere i år.Den 23-årige dansker indledte turneringen søndag med en sejr over spanske Orester Molina og fulgte tirsdag op med en sejr på 12-10 over franskmanden Anthony Bret. Med den tredje sejr i turneringen på fire dage kvalificerede han sig til en af de 28 pladser i vægtklassen.Det betyder, at Dennis Ceylan skal vinde tre kampe for at få medalje i turneringen, der begynder 28. juli.Sidst Danmark havde en deltager ved OL var i Atlanta i1996, hvor Hasan Al var i kvarfinalen, mens Brian Johansen røg ud i første runde. I Barcelona i 1992 vandt Brian Nielsen bronze.

Seneste historier