lørdag, 18. januar 2025

18.03 Hede debuterede med knockoutsejr

Frederik Hede Jensen (1-0, 1 KO) havde som ventet ingen problemer med at vinde sin første professionelle kamp, da ungarske Tibor Nadori (9-8-1, 4 KO) let og ubesværet blev slået på knockout i 2. omgang.
 
Der var ikke bokset mange sekunder af kampen, før Tibor Nadori første gang viste, at han ikke var nogen stor bokser. Frederik Hede Jensen havde let spil og pressede ungareren mod tovene. Nadori var derfor nødt til at flygte en del, og da Frederik Hede fik ham presset op i hjørnet og overdænget med slag, måtte Nadori tage tælling.
 
Tidligt i 2. omgang blev Nadori igen fanget i sit ringhjørne og måtte endnu engang tage tælling. Han meldte sig klar, selvom han absolut ikke lignede en bokser, der havde lyst til at fortsætte. Det varede da heller ikke længe, før han for tredje gang blev slået ned, og kampen blev stoppet.

Seneste historier