Erik Skoglund får en ungarsk modstander, når han den 9. februar i Esbjerg bokser sin 15. kamp som professionel. Modstanderen bliver den 20-årige ungarer Attila Baran, der bør blive en overkommelig opgave for den talentfulde svensker. Ungareren har bokset 16 professionelle kampe med 11 sejre og fem nederlag. Ingen af sejrene er kommet mod stærke modstandere, men Baran har en enkelt gang tabt til en fyr, der har været en tur forbi Danmark. Sidste år blev han stoppet i 8. omgang i en mindre WBC-titelkamp af italineren Giovanni Di Carolis, der tidligere har bokset en helt lige kamp mod Lolenga Mock. Foto: Wende.