Det blev en aften med få udfordringer for 20-årige Patrick Nielsen (11-0, 6 KO), da han vandt den ubetydelige IBF-ungdomstitel med en sejr på point mod Michael Schubov (13-6, 6 KO) fra Rusland. Danskeren vandt kampen efter ti begivenhedsløse omgange med 99-90, 100-89 og 100-89. Kun en gulvtur til modstanderen afbrød ti gange tre minutters monoton boksning.Danskeren scorede fra distancen, når den langt mindre modstander gik frem bag dobbeltparader. Men jabbet var uden nogen kraft, og det var en kamp med meget få hårde træffere. Så selvom Michael Schubov boksede i weltervægt indtil 2010, så blev hans kæbe aldrig rigtig testet. Danskeren havde ham ganske vist i gulvet i 9. omgang, men Michael Schubov var reelt ikke rystet.Sejren var meget klar på scorecardsene, men det var en skuffende indsats af Patrick Nielsen, der aldrig forsøgte at presse sin modstander for alvor, men gennem hele kampen var tilfreds med at undgå større slagudvekslinger.Kampen viste, at Patrick Nielsen er meget langt fra at være boksemæssigt klar til større opgaver.
