fredag, 16. maj 2025

17.10 Lynggaard bokser for Brian og Palle

Andreas Lynggaard (1-0, 0 KO) bliver en af de boksere, der skal i ringen, når Team Palle i november – muligvis den 21. – gør comeback med et stævne.
 
Lynggaard boksede sin hidtil eneste profkamp for snart et år siden, da han ved et Sauerland-stævne i København pointbesejrede tjekkiske Michal Vosyak. Siden har flere kampe været på tegnebrættet, men den unge mellemvægter har følt sig truffet over, at Sauerland ikke kunne finde penge til ham i budgettet.
 
“Efter min profdebut sparrede jeg 20-30 runder med Patrick Nielsen. Jeg fik meget ros af Patrick og hans team – de sagde, at de aldrig havde haft bedre sparring. Men Sauerlands “tilbud” om at bokse gratis ramte mig dybt, og jeg sagde til Patricks team, at jeg var helt færdig med de tyskere,” siger Andreas Lynggaard ifølge en pressemeddelse.
 
Foto: Danish Fight Night.

Seneste historier