fredag, 21. marts 2025

17.10 Evensen bokser 10 omgange i Helsinki

Den norske fjervægter Andreas Evensen kommer til at bokse en kamp over 10 omgange, når der den 10. november er Nordic Fight Night i Helsinki. Det bliver helt som ventet ikke i denne omgang, at han kommer til at bokse om den EM-titel, han er officiel udfordrer til.  “Nej, det bliver ikke nogen EM-kamp endnu. Hvis det skulle ske, vil det overraske mig meget. Derimod kommer Andreas til at bokse en 10 omganges-kamp mod en god modstander,” siger manager og træner Helge Wæroy til NTB.  Det er endnu ikke besluttet, hvem Andreas Evensen skal i ringen mod i Helsinki.   “Foreløbig kan jeg ikke sige mere, end at der er to-tre kandidater, som bliver vurderet. Afgørelsen om, hvem der bliver modstander, bliver taget en af de nærmeste dage, og til syvende og sidst er det mig, som har det sidste ord,” siger Helge Wæroy, der ser frem til, at hans bokser får mulighed for at vinde EM-titlen.”Jeg regner med, at det kan blive aktuelt at bokse en kamp om EM-titlen i løbet af det næste halve år,” siger han.

Seneste historier