lørdag, 6. december 2025

17.03 Larsen har overvejet karrieren

Mads Larsen fortæller nu åbent, at han har gået med overvejelser om at lægge boksehandskerne på hylden. Det var frustrationer over de dystre udsigter til en kamp mod landsmanden Mikkel Kessler, der fik tankerne frem hos Larsen.

“Jeg har hele tiden sagt, at jeg var interesseret i den Kessler-kamp og ikke specielt interesseret i noget andet. Det er den kamp, jeg har sat mig i hovedet. Hvis den ikke bliver til noget, ved jeg ikke, om jeg gider mere. Jeg må da indrømme, at tanken om at stoppe har strejfet mig,” siger Mads Larsen til BT.

I samme anledning langer Larsen ud efter Chris Meyer, der er sportsdirektør hos Larsens arbejdsgiver, Team Sauerland. Larsen kalder Meyer en løgner, urealistisk og han beskylder tyskeren for at have dårlig stil. Chris Meyer afviser dog kritikken fra Mads Larsen og siger, at han vil tage kontakt til danskeren.

Seneste historier