mandag, 20. januar 2025

17.02 Sauerland forventer ikke kampleder-problem

Få dage før Mikkel Kesslers første kamp i Super Six mod André Ward i USA røg Sauerland Event i verbalt klammeri med bokseforbundet i Californien på grund af udvælgelsen af dommere og kampledere.
 
”Personerne i det californiske bokseforbund er nogle idioter. De laver bare deres egne regler, som det passer dem,” siger Kalle Sauerland, der kort før Kesslers kamp mod André Ward havde held med at få den svenske dommer Mikael Høøk sat ind i stedet for en af de lokale dommere.
 
Kamplederen var dog lige så lokal som André Ward, og hans indsats behagede bestemt ikke Kalle Sauerland.

”Det er en af de værste kampledere, jeg nogensinde har set. Når du har en fyr som Ward, der hele tiden kommer medhovedet først, så er du nødt til øjeblikkeligt at gå ind og give henstillinger. Men det skete ikke,” siger Kalle Sauerland, der peger på sydafrikaneren Stanley Christodoulu som en af verdens bedste kampledere.
 
Det bliver dog ikke sydafrikaneren, der bliver tredje mand i ringen i Herning i april, da han arbejde for WBA, mens kampen mellem Kessler og Froch bliver bokset i WBC-regi. Derfor er det WBC, som udpeger kamplederen, hvorefter de to bokseres promotorer kan gøre indsigelser. Man Sauerland garanterer, at kamplederen hverken bliver dansker eller englænder.

“Jeg tror ikke, Froch og Hennesey bliver så glade, hvis WBC vælger en dansk kampleder,” siger han.

Kalle Sauerland vurderer dog, at valget af sidedommere ikke er specielt vigtig til denne kamp, da han ikke tror, de vil komme på arbejde.
 
”Jeg kan ikke se kampen gå tiden ud, for begge boksere slår meget hårdt. Jeg kan se den gå 8-10 omgange, men ikke mere,” siger Kalle Sauerland.

Seneste historier