torsdag, 13. juni 2024

17.02 Montoya tror på knockout-sejr

 
Den amerikanske træner Jimmy Montoya, som skal stå i spidsen for Mikkel Kessler op til kampen mod Carl Froch i april, har tidligere omtalt Kessler som en noget nær komplet bokser. Det mener han stadig, at han er, men derfor er han ikke blind for, at der fortsat er ting, som danskeren skal blive bedre til.
 
”En bokser skal altid lære. Mikkel Kessler har rigtigt meget i sig, men der er stadig nogle ting, som skal ud,” siger Jimmy Montoya.
 
Han har tidligere arbejdet med Mikkel Kessler sammen med Ricard Olsen, men denne gang er Montoya alene chefen. Og han føler, han kan lære Mikkel Kessler noget.
 
”Jeg har en lidt anden stil. Min stil er mere amerikansk. Jeg har en stor erfaring i dette game, og det er noget, jeg kan tilbyde Mikkel Kessler,” siger Jimmy Montoya, der ikke er i tvivl om, at Mikkel Kessler vil stå med VM-bæltet, når kampen mod Carl Froch er forbi.
 
”Vi vinder. Jeg forbereder mig ikke på en knockout, men jeg tror, at det sker. Jeg tror, Kessler vinder på knockout,” siger Jimmy Montoya.

Seneste historier