Mikkel Kesslers fremtid kan komme til at handle om andre og større opgaver end WBO-verdensmesteren Robert Stieglitz. Promotor Kalle Sauerland drager i dag til USA for at få en kamp mellem Mikkel Kessler og André Ward i stand.”Jeg kan bekræfte, at jeg tirsdag flyver til USA udelukkende for at forhandle en kamp på plads for Mikkel Kessler. Jeg har møder med både Showtime og HBO, som begge har ytret ønske om at lave en kamp mellem Mikkel og Super Six-vinderen André Ward,” siger Kalle Sauerland til Ekstra Bladet.André Ward sidder på både WBA- og WBC-titlerne i supermellemvægt, og han indledte Super Six-turneringen med en klar sejr over Kessler, der lige siden har ytret ønske om revanche.
