torsdag, 13. juni 2024

17.01 Palle: Calzaghe-kampen var større

Den største kamp nogensinde med dansk deltagelse. Det er promotor Kalle Sauerlands mening om den kommende kamp mellem Mikkel Kessler og Carl Froch. Men det er ikke en holdning, der kalder på opbakning fra Kesslers tidligere promotor og manager, Mogens Palle.”Jeg synes absolut, at kampen dengang mod Joe Calzaghe var større end Kesslers kommende kamp mod Carl Froch. Selvfølgelig kan de lave et brag af en kamp, og det var også en god kamp sidst, de mødtes,” siger Mogens Palle til sporten.dk.”Men mod Calzaghe var det to boksere på toppen af deres karrierer. De var begge ubesejrede. Og bagefter rejste Calzaghe til USA og slog folk som Roy Jones Jr. og Bernard Hopkins. Så at kampen mod Froch skulle være så fantastisk og den største nogensinde, det mener jeg slet ikke,” siger Mogens Palle.At kampen skulle være den største for en dansk bokser nogensinde, har Mogens Palle kun hovedrysten til overs for.”Sådan er det jo med Sauerland. Lige meget hvad helvede de rører ved, er det det største nogensinde. Det er nonsens,” siger Mogens Palle.

Seneste historier