Kim Poulsen vandt en sikker sejr, som aldrig var i fare, da han lørdag aften krydsede klinger med kroatiske Veljko Saponja. Poulsen kunne med en mere aggressiv stil måske have sikret sig en sejr før tid, men for ham er det helt naturligt at bokse på den afventende måde, hvor han venter på modstanderen og efterfølgende straffer hans fejl.”Jeg er en kontrabokser. Jeg er vant til fra træningslokalet at bokse mod folk, der er tungere end mig selv, og der kan jeg ikke gå frem,” siger Kim Poulsen med henvisning til bl.a. Reda Zam Zam og Torben Keller, som han jævnligt sparrer med.Kampen mod Saponja blev åbnet i et roligt tempo, men efterhånden som kampen skred frem, blev Kim Poulsen mere og mere overlegen. En sejr før tid var dog ikke rigtigt tæt på.”Jeg lægger altid stille og roligt ud for at se modstanderen an. Det gjorde jeg også denne gang. Undervejs i kampen fik jeg højren med, og jeg fik vist, at den kan jeg godt slå. Når jeg slog min højre ind over, ramte den hver gang, men jeg har også ondt i hånden nu,” siger Kim Poulsen.At en lidt mere aggressiv og pågående stil kunne have været en god idé mod Saponja, afviser han dog.Jeg kan godt gå fremad. Når vi står og kigger på hinanden i lang tid, er det som regel mig, der tager initiativet og slår først. Men jeg er en kontrabokser, og det bliver jeg ved med at være,” siger Kim Poulsen.

