Hans Henrik Palm fortæller på sin hjemmeside, at han håber at kunne nå til enighed med Allan Vester, så den 32-årige dansker kan komme på plakaten ved Palms stævne i Århus den 30. januar, hvor Mads Larsen topper plakaten med en EM-kamp mod Brian Magee.
Palm og Vester har siden november forhandlet i flere omgange, men de er endnu ikke blevet enige om betingelserne for, at Allan Vester kan bokse ved stævnet.
Vester, der har 28 sejre, seks nederlag og en uafgjort kamp på programmet, har planlagt en kamp i slutningen af marts i Kjellerup.

