Hos Mikkel Kesslers træner, amerikanske Jimmy Montoya, er frygten for den kommende modstander, Brian Magee, til at overse.”Jeg har set mange svagheder hos Brian Magee, men jeg vil ikke fortælle, hvad han gør forkert,” siger Jimmy Montoya til TV 2 Sporten.Montoya tilføjer, at han synes Magee laver mange fejl, når han bokser, og han er ikke i tvivl om, at Kessler vil forstå at udnytte fejlene og straffe nordireren. Derfor er han heller ikke i tvivl om, at Mikkel Kessler vil gøre kort proces, når de to boksere den 8. december står over for hinanden i Jyske Bank Boxen i Herning.”Selvfølgelig træner vi hårdt, men jeg tror, at Mikkel ordner Magee langt lettere, end folk går og tror,” siger Jimmy Montoya.