Nordic Fight Night i Albertslund blev indledt med en knockout-sejr til norske Tim-Robin Lihaug (5-1, 4 KO). Tyske Steve Kroekel blev effektivt slået ud, så nordmanden fik sin fjerde KO-sejr i seks profkampe.Nordmanden lagde godt fra start, og allerede i første omgang lykkedes det ham at få sin tyske modstander til tælling. En norsk højrehånd fik en lidt forsinket effekt, og Kroekel røg i gulvet. Selvom det i første omgangs sidste sekunder lykkedes Lihaug at ramme med et hårdt venstre hook, kom tyskeren igennem den indleden omgang.Enkelte drøn fra venstre hooks beviste, at tyskeren trods alt ikke var ufarlig over for den til tider lidt hullede norske defensiv. Men boksemæssigt var Lihaug i en anden klasse, og igen i 2. omgang lykkedes det at få den tyske journeyman sendt til tælling. Masser af hårde træffere fandt vej til tyskerens hoved, inden han igen gik i brædderne.Kort inde i 3. omgang var det slut. En højre til tindingen sendte Kroekel ned, og han lignede en mand, der var færdig. Han kom op, men få slag senere havde kamplederen set nok, og Lihaug vandt dermed kampen på teknisk knockout i 3. omgang.
Foto: Wende.