mandag, 12. maj 2025

16.09 Martinez knækkede Chavez

Billederne fra VM-kampen mellem Julio Cesar Chavez og Meldrick Taylor i 1990 kunne dårligt undgå at komme frem på nethinden, da Chavez’ søn, der bærer samme navn som den legendariske bokser, i nat jagtede en knockout i sidste omgang i kampen mod Sergio Martinez.Martinez havde vundet de 11 første omgange, men i sidste omgang kom argentineren slemt på hælene. Han blev slået i gulvet, og han måtte tage imod flere så hårde træffere, at hans ben tøvede med at holde ham oprejst. Modsat sin far i kampen mod Taylor lykkedes det dog ikke Julio Cesar Chavez Jr. at vende det truende pointnederlag til en knockout-sejr.Forud for det dramatiske 12. omgang var gået 11 omgange, hvor 37-årige Martinez havde sat en tyk streg under sin store klasse. Nok var det Chavez, der havde ringens midte og pressede Martinez tilbage mod tovene, men den unge mexicaner havde på intet tidspunkt held til at vinde en omgang. Martinez var hurtigere og smartere, og selvom den store ivrighed og overlegenhed, der i store dele af kampen fik ham til at bokse helt uden parrader, til slut var ved at koste ham sejren, var det en stor og sikker argentinsk pointsejr, der blev råbt ud.Et andet sted i Las Vegas forsvarede den yderst talentfulde WBC-verdensmester i letmellemvægt, 22-årige Saul Alvarez, sin titel, da han stoppede Josesito Lopez i 5. omgang. Både i 2. og 3. omgang måtte Lopez i gulvet, og i 5. omgang havde kampleder Joe Cortez set nok. Den legendariske kampleder Cortez havde forud for kampen meddelt, at det var hans sidste kamp som tredje mand i ringen.Også i Tyskland blev der kæmpet om et prestigefyldt VM-bælte. IBF-verdensmesteren i cruiservægt, Yoan Pablo Hernandez, satte titlen på spil mod canadiske Troy Ross. En kamp, der kunne ligne en let opgave for Hernandez, men sådan blev det på ingen måde.Hernandez er for sårbar, han tager imod for mange slag, hans kæbe er ikke lavet af granit, og i store perioder af kampene arbejder han ganske enkelt ikke nok. I 3. omgang blev begge boksere truffet af fler meget hårde slag, og i 5. omgang måtte en dybt rystet verdensmester til tælling. En mere kynisk og hårdtslående udfordrer ville efterfølgende have scoret en sejr før tid, men det lykkedes ikke for Troy Ross. I stedet fik Hernandez langsomt bokset sig tilbage i kampen, og efter 12 omgange vandt han en kneben, men ikke uretfærdig, pointsejr med scorene 114-113, 115-112, 116-112.Kneben sejr til HernandezEt af Sauerlands unge håb, 24-årige Dominik Britsch, led overraskende karrierens første nederlag, da Roberto Santos stoppede ham i 8. omgang og vandt den ledige EU-titel i mellemvægt. Britsch og Santos mødtes første gang i februar, hvor de boksede uafgjort, og i revanchen tydede meget på, at det ville blive hjemmebanefavoritten, der ville løbe med sejren.Britsch dominerede totalt de første syv omgange, men i slutningen af 7. omgang blev han sendt i gulvet af nogle hårde dybe slag. Han kom op, men allerede 45 sekunder inde i 8. omgang blev kampen stoppet, da Bitsch tog imod en række hårde slag uden at bokse tilbage.En anden af Sauerlands unge håb i mellemvægt, Marcos Nader, kan nu se frem til en titelkamp. Sauerland havde inden lørdagens kamp stillet Nader i udsigt, at han i tilfælde af en sejr over Damien Bertu ville få en titelkamp den 2. november. Han vil desuden få hjemmebane, da hans kamp, der ifølge Sauerland vil gælde en international titel, kommer til at finde sted i hans hjemland Østrig. Lørdag aften vandt Marcos Nader (16-0, 2 KO) stort på point efter 10 omgange.En anden kamp ved stævnet endte derimod i en mindre skandale, da britiske Michael Sprott var så utilfreds med at blive stoppet, at han skubbede kamplederen omkuld. Sprott havde ellers gjort det fint mod det lokale håb Edmund Gerber, indtil han i 4. omgang blev sendt i gulvet. Sprott signalerede, at han var klar til at fortsætte, men kamplederen valgte til Sprotts store fortrydelse at stoppe kampen.

Seneste historier