tirsdag, 20. maj 2025

16.08 Ceylan: Det er lærepenge

Det er ikke nogen glad Dennis Ceylan, som gør status, efter han lørdag aften fik sin første lille plet på rekordlisten. Ceylan måtte noget skuffende nøjes med uafgjort mod spanske Cristian Montilla.
 
“Jeg boksede slet ikke optimalt i dag. Jeg er slet, slet ikke tilfreds, som I nok kan regne ud. Men der var bare noget i min krop, som ikke fungerede,” skriver Dennis Ceylan på Facebook.
 
Dennis Ceyla (12-0-1, 6 KO) lover dog, at han kommer tilbage endnu bedre, og han har stadig som mål at komme op og blande sig blandt de bedste boksere i verden.
 
“Jeg vil ikke tude over det, men vil lade det være lærepenge og så bare op på hesten igen,” skriver Dennis Ceylan.
 
Foto: Wende.

Seneste historier