16.07 Robert Larsen: Det passer ikke

Robert Larsen forstår ikke, hvorfor han ifølge en artikel i den norske avis VG bliver udsat for hårde beskyldninger om manglende betaling af den norske bokser Geir Inge Jørgensen.

”Det passer ikke. Jeg har snakket med Geir så sent som i dag, og der er ingen problemer. Længere er den ikke,” siger Robert Larsen, der mener, at han har betalt de 10.000 kroner, som Geir Inge Jørgensen skulle have for titelkampen.

”Sådan som Geir foreligger det for mig, er det ikke det, han har sagt,” siger Robert Larsen, der i stedet tror, det er Mogens Palle, der har set sig så sur på ham, at han har plantet historien i den norske avis.

Knock-out.dk har været i kontakt med den norske journalist Pål Morten Skaret, der skrev artiklen i VG, og han bekræfter, at han har talt med Geir Inge Jørgensen, og at den norske bokser i avisens spalter er blevet citeret korrekt.

Robert Larsen tager hele sagen med ophøjet ro.

”Jeg har egentlig ikke tænkt mig at udtale mig, for jeg synes, det er latterligt. Jeg føler, jeg kan dokumentere alt. Hvis de vil anmelde mig til politiet, så kan de bare gøre det. Det tror jeg ikke, de får noget ud af,” siger han.

Seneste historier