onsdag, 11. december 2024

16.07 Lihaug tabte efter tapper indsats

Helt som ventet måtte Tim-Robin Lihaug (15-2, 8 KO) lørdag aften indkassere karrierens andet nederlag, da Arthur Abraham (45-5, 30 KO) viste sig at være alt for stor en mundfuld. Efter en hård kamp blev Lihaug stoppet i 8. omgang.
 
Lihaug gjorde det langt hen ad vejen fint, og de første tre omgange var ganske jævnbyrdige og gik i hvert fald ikke entydigt til Arthur Abraham. Nordmanden, der havde en stor fordel i højde og rækkevidde, og i de indledende runder, hvor Abraham traditionelt ikke laver alverden, var nordmanden rigtigt fint med.
 
Efter tre omgange var der helt sikkert optimisme at spore i den norske lejr, men i den efterfølgende runde skruede Abraham op for tempoet, og når han gjorde det, stod det klart, at han var et niveau over Lihaug. I den efterfølgende omgang kom nordmanden for alvor i problemer. Abraham ramte adskillge gange rent me dsin højre, men Lihaug formåede at stå imod presset og overleve omgangen.
 
Også i den efterfølgende omgang viste Abraham prøver på niveauforskellen. Lihaug overlevede igen, men forskellen på det to boksere begyndte midtvejs i kampen at virke større og større, og Abraham var på dette tidspunkt klart foran på point.
 
Tim-Robin Lihaug fik i perioder ret mange klø, men man må give ham, at han åd dem uden at klynke. Desuden bevarede Lihaug viljen til hele tiden at angribe, og selvom det ikke bed på Abraham, når nordmanden angreb, er det nødvendigt at have respekt for Lihaugs tilgang til kampen.
 
I 8. omgang gik Lihaug langt om længe i gulvet efter at have modtaget endnu en hård træffer. Han kom op, men var ikke klar, og da Abraham igen angreb, valgte den norske træner Thomas Hansvoll fornuftigt at smide håndklædet i ringen.
 
Abraham sikrede sig dermed den overflødige WBO int’l titel, og han jagter nu igen en VM-kamp.
 
Foto: Wende.

Seneste historier

Nordisk tungviktsranking

Lätt seger för Kolbeinn

Inför SM 2024