torsdag, 19. september 2024

16.02 Muligt norsk opgør i Frederikshavn

 
Mens en kamp mellem de to Sauerland-boksere Kristoffer Storm (1-0, 0 KO) og Simen Smaadal (4-0, 2 KO) allerede er på plakaten ved Nordic Fight Night-stævnet i Frederikshavn den 13. april, er der nu opstået en mulighed for et rent norsk opgør i letsværvægt.
 
Tim-Robin Lihaug (3-0, 2 KO), der i Esbjerg i sidste uge boksede sin første kamp i Sauerland-regi, kan stå over for en kamp mod landsmanden Alexander Hagen (2-0, 0 KO).
 
“Lige efter kampen fik vi en henvendelse fra Sauerland om at møde Hagen den 13. april. Vi sagde ja med det samme, men vi har ikke modtaget nogen bekræftelse endnu,” siger Niclas Johansson, der er træner for Tim-Robin Lihaug, til bt.no.
 
Sauerland har flere skandinaviske letsværvægtere i stalden, og træneren tror, det vil sætte dem op mod hinanden for at skille sig af med nogle af dem.
 
“Jeg er klar over, at Sauerland ønsker at finde ud af, hvem de skal satse på, og vi til tage en kamp mod Hagen i stiv arm. Men jeg tror samtidig, det er lidt tidligt, for en kamp mellem Tim og Hagen kan blive meget større i fremtiden,” siger Niclas Johansson.
 
Foto: Wende.

Seneste historier