søndag, 8. september 2024

16.01 Kessler: Jeg er god på udebane

Mange danske boksefans har allerede udtrykt bekyring over, at Mikkel Kessler kommer på udebane, når han senere på foråret skal i ringen mod IBF-verdensmesteren Carl Froch. Men at ringen bliver stillet op i England, generer ikke den danske vikingekriger.”Jeg er god på udebane, så det bekymrer mig ikke. Jeg har prøvet det før og er bedre rustet til det efter min kamp mod bl.a. Calzaghe. Jeg håber bare på en fair fight. Vi står godt til hinanden, og jeg vil have lært af mine fejl fra den første kamp. Jeg skal prøve nogle nye ting af. Og det vil han også. Han er allerede ved at træne på det. Det fortæller han mig så ikke lige noget om,” siger Mikkel Kessler til TV 2 Sporten.Danskeren, der i langt størstedelen af sine kampe har været storfavorit, står nu foran en kamp med en reel risiko for et nederlag. Men sådan tænker han ikke. Der er kun ét muligt udfald af kampen, mener Mikkel Kessler.”Jeg skal vinde. Og hvis jeg taber, har jeg nok bokset min sidste kamp. Men det er svært at sige. Det tager vi hen ad vejen. Det her bliver måske den hårdeste kamp, jeg kommer til at bokse. Og det bliver det også for Froch. Det bliver en krig. Men jeg tænker ikke på at tabe. Og der er heller ikke aftalt en tredje kamp. Men jeg vil ikke udelukke en tredje kamp,” siger Mikkel Kessler.

Seneste historier