Cecilia Brækhus tager det ikke så tungt, at den amerikanske Lenny Fresquez har kaldt en kamp mellem hende og Holly Holm for stort set umulig. Fresquez forklarede for få dage siden, at han havde forsøgt at komme i kontakt med Team Sauerland, men at det ikke havde været muligt, og at han derfor anså kampen for død.”Det er det ældste trick i boksning. Fresquez presser prisen op for Holm ved at give indtryk af, at hun har mange andre alternativer. Vi er i begyndelsen af januar og helt i startfasen af forhandlingerne om en kamp til sommer, og dette er en kamp, som må komme,” siger Cecilia Brækhus til VG.Den regerende WBA-, WBC- og WBO-verdensmester i weltervægt er overbevist om, at kampen nok skal blive en realitet-“Der er alt for meget prestige og for mange penge i det til, at de trækker sig. Desuden har Holm taget imod udfordringen foran et åbent kamera, og det er noget, hun ikke kan komme udenom,” siger Cecilia Brækhus. Foto: Wende.