Hans Henrik Palm er tæt på at lave en aftale, der sikrer de danske tv-seere mulighed for at se Mads Larsens EM-kamp mod Brian Magee hjemme fra stuen.
“Det er korrekt, at jeg er i forhandlinger med en tv-station. Vi er også tæt på en aftale, men så længe den ikke er endelig på plads, vil jeg ikke ud med, hvilken tv-kanal der er tale om,” siger Hans Henrik Palm til Ekstra Bladet.
Palm forventer, at der i alt bliver fem-seks kampe ved stævnet. Udover Larsen skal Lolenga Mock bokse titelkamp. Han møder franskmanden Medhi Bouadla om den ledige EU-titel i supermellemvægt.