tirsdag, 22. oktober 2024

15.12 Dina møder rumænsk tysker

Dina Thorslund (7-0, 5 KO) kommer til at stå over for den tysk bosatte rumæner Xenia Jornaec (7-1, 2 KO), når hun den 21. januar bokser karrierens første titelkamp.
 
Jornaec har to gange pointbesejret georgiske Sopio Purkaradze, som Thorslund tidligere i år likviderede i 1. omgang, og i sin seneste kamp for et par uger siden vandt hun knebent over Jasmina Nad, som Thorslund sidste år besejrede stort og let.
 
Eneste nederlag er kommet til svenskeren Johanna Rydberg, som flere gange har været i Jylland for at sparre med Thorslund. Jornaec er desuden en bokser, som skal en-to vægtklasser op til titelkampen, og på den baggrund ligner danskeren en stor favorit.
 
“Xenia er en hård modstander, men jeg må indrømme, jeg vil være skuffet over mig selv, hvis jeg ikke står som ungdomsverdensmester den 21. januar,” siger Dina Thorslund ifølge en pressemeddelelse.
 
Foto: Wende.

Seneste historier