onsdag, 21. maj 2025

15.12 Alms åbnede med pointsejr

Aftenens Euro Event-stævne i Gigantium i Aalborg åbnede med en stor dansk pointsejr, da mellemvægteren Stephan Alms (3-0, 1 KO) sikrede sig sin tredje sejr i lige så mange kampe. Han måtte dog gå seks omgange, før han havde besejret letten Andrejs Loginovs (12-24-1, 5 KO).Stephan Alms er en bokser, der med tiden sagtens kan udvikle sig til at blive en publikumsyndling. Den 27-årige dansker med de tyske rødder bokser meget aggressivt, og derfor må han ind imellem selv tage imod nogle slag. Det var til tider svært for Alms at komme ind på livet af den højere lette med de længere arme, og det blev derfor en stor udfordring for Alms at undgå at tage imod slag, før han selv kom ind med sin hårde højre.Mange rene træffere blev det dog ikke til fra Andrejs Leginovs. Når han ramte, var det for det meste urent, og både i 1. og 2. omgang måtte kamplederen påtale de urene slag fra letten. I begge de første omgange lykkedes det Alms ved hjælp af gode slutspurter at vinde omgangene. Som kampen skred frem, begyndte Leginovs at slide mere og mere på tovene. Alms’ træffere blev både flere og hårdere, og styrkeforholdet mellem de to boksere tog til.I det danske ringhjørne vikarierede Mikkel Kessler for en sygdomsramt Ricard Olsen, og den danske WBA-mester i supermellemvægt havde masser af gode råd til sin yngre elev. Kessler forklarede bl.a. at letten inten var værd, og at mere dybt arbejde ville være vejen til sejr.Kampen blev hårdere end nødvendigt. Stephan Alms behøvede ikke tage imod de mange slag, der gik ind på ham. Mange var urene og i strid med reglerne, men selvom Andrejs Loginovs ikke var nogen dårlig modstander, burde han blive besejret med større elegance.  Stephan Alms satsede meget på det dybe arbejde, og i 5. omgang ramte han sin modstander med masser af hårde og dybe stød. De bed dog ikke for alvor på letten, som aldrig for alvor var i nærheden af at blive stoppet. Den danske pointsejr var der dog aldrig tvivl om. Den var kæmpestor og lød på cifrene 60-54, 60-53, 60-52 i danskerens favør.  Foto: Euro Event.

Seneste historier