lørdag, 9. november 2024

15.11 Kesslers krop har det godt

Det er en Mikkel Kessler, som er fit for fight, der den 8. december træder ind i ringen til en kamp mod nordirske Brian Magee i Herning.Kessler har tidligere i karrieren været slemt plaget af skader, men dem mærker han ikke længere noget til.”Jeg har det fint, faktisk rigtig godt. Der har ikke rigtigt været noget. Jeg er kun lidt slidt i skulderen, men det er på grund af træningen. Det er ikke noget, der betyder noget. Sådan skal det være. Helbredet er 100 procent,” siger Mikkel Kessler til Ritzau.For to år siden måtte Mikkel Kessler droppe at være med i Super Six-turneringen på grund af en øjenskade, men alle de gamle skavanker er nu væk.”Øjnene er der ikke problemer med, og ryggen fungerer, som den skal. Det er de to vigtigste ting. Hænderne har det også godt,” siger han.

Seneste historier