onsdag, 11. december 2024

15.11 Kessler træt af at høre om Ward

Selvom modstanderen i næste måned hedder Brian Magee, bliver Mikkel Kessler hele tiden tvunget til at forholde sig til en anden og måske kommende modstander: André Ward. Hele tiden falder talen på amerikaneren, der i 2009 besejrede Kessler, og den behager ikke den 33-årige dansker.”Det er irriterende! Fordi jeg koncentrerer mig 100 procent og kun kigger på én modstander. Og det er Brian Magee,” siger Mikkel Kessler til metroXpress.Danskeren slår fast, at han ikke har andre boksere end Brian Magee i hovedet.”Jeg kigger ikke på andre, og det må man heller ikke. Alle de boksere, jeg kender, som har kigget videre, har tabt den næste,” siger Mikkel Kessler, der ikke føler sig overbevist om, at en sejr over Magee vil føre direkte til den lovede kamp mod André Ward.”Det kan være, han opgiver, eller ikke lige gider, og så finder han på noget andet i sidste øjeblik. Ikke før jeg har kontrakten i hånden, og jeg har skrevet under, kan vi snakke om Ward,” siger Mikkel Kessler.

Seneste historier

Nordisk tungviktsranking

Lätt seger för Kolbeinn

Inför SM 2024