15.07 Amir Khan blev stoppet

Englænderen Amir Khan måtte lørdag nat for tredje gang i sin professionelle karriere se sig besejret, da amerikanske Danny Garcia stoppede ham i 4. omgang og snuppede han WBA-bælte, som han dermed føjede til sit eget WBC-bælte.Det var ellers en skarp englæder, der kom ud til kampens første omgange. Amir Khan, der allerede i 2004 slog sit navn fast, da han som blot 17-årig snuppede en sølvmedalje ved OL i Athen, var hurtig på hænderne, hurtig i undvigelserne, og han ramte masser af gange med en god power i næverne.Det var et mønster, der fortsatte indtil 3. omgang, hvor Khan blev truffet af Garcias venstre. Slaget var urent, og det ramte ikke Khan på kæben, men nærmere under øret. Det var dog nok til at sende verdensmesteren på bagdelen. Han kom op, men trods et minuts pause formåede Khan ikke for lavor at blive klar til kamp.Allerede få sekunder inde i 4. omgang måtte kampleder Kenny Bayless igen tælle over Khan, der nu blev jagtet rundt i ringen af en ivrig Garcia. Da englænderen gik ned for tredje gang, valgte kamplederen at stoppe kampen og erklære Danny Garcia for vinder på teknisk knockout efter 2.28 minutter i 4. omgang.Dermed forenede Danny Garcia WBA- og WBC-titlerne i letweltervægt, og han stryger samtidig til tops hos det anerkendte amerikanske boksemagasin The Ring, der nu vil udråbe ham som mester.

Seneste historier