tirsdag, 11. november 2025

15.05 Lynggaard vender tilbage 4. juni

Efter at være tvunget til at sidde udenfor ved de to seneste stævner på grund af en skade, er Andreas Lynggaard (2-0, 0 KO) nu igen klar til kamp. 23-årige Lynggaard er dermed en af de boksere, der skal i ringen, når Mogens Palle og Brian Nielsen den 4. juni inviterer til Danish Fight Night i Frederiksberg Hallerne.
 
Palle har annonceret, at der i alt vil være 10 kampe på programmet, og at der er planer om, at “et par nye navne vil få deres debut”.
 
Desuden skal Lolenga Mock (34-14-1, 13 KO), Daniel Heinze (2-0, 1 KO), Pierre Madsen (2-0, 1 KO), Jeppe Morell (2-0, 0 KO), Jonas Madsen (3-0, 0 KO), Tobias Sørig (2-0, 0 KO) i ringen, ligesom Kim Thomsen (4-0, 1 KO) i går meddelte, at han har accepteret et tilbud om at komme i ringen ved stævnet.

Seneste historier