Den bliver den 30-årige Obote Ameme fra Tanzania, der kommer til at krydse næver med Kim Poulsen den 19. juni i Horsens i kampen om UBO I/C-titlen i letvægt.
Ameme er en rutineret herre, der har bokset 56 professionelle kampe. De fordeler sig over 36 sejre (29 på knockout) og 18 nederlag, mens to kampe er endt uafgjort.
Obote Ameme har bokset de fleste af sine kampe i Afrika, og ikke mange navne på rekordlisten lyder bekendte i danske ører. Ameme har dog tabt på point til kenyaneren David Kiilu, der tidligere i karrieren er blevet stoppet af Spend Abazi.
“Jeg kan lide denne kamp, fordi jeg ved, at jeg er nødt til at yde noget godt for at vinde,” siger Kim Poulsen i en pressemeddelelse.
Billetter til stævnet koster 150 kroner for almindelige og 500 kroner for ringside. Billetterne kan købes hos Sportigan i Horsens, Søndergade 10-14, tlf. 75 61 38 00, eller ved at kontakte promotor Henrik Risum på mail: hrisum@hotmail.com.

