tirsdag, 15. oktober 2024

15.04 Sauerland undrer sig over DABU-kritik

Kalle Sauerland undrer sig meget over den kritik, som DABU’s formand, Benny Jørgensen, kom med i tirsdagens udgave af Jyllands-Posten.”Jeg så helst tyskerne marchere hjem igen, det er ingen hemmelighed,” lød det fra Benny Jørgensen, der i dagens udgave af samme avis uddyber sin kritik af den tyske promotor.”I min optik er det, som vi har set, siden Sauerland startede, ikke særlig flot. Boksere har ventet i lang tid på kampe og får først at vide, at de skal bokse, 14 dage inden en kamp,” siger Benny Jørgensen.Kalle Sauerland stiller sig uforstående over for kritikken fra de danske amatørbokseres formand.”Han skulle hellere koncentrere sig om at føre sporten fremad i stedet for at angribe dem, der elsker den og løfter den og tiltrækker nye fans til arenaerne og foran tv-skærmene,” siger Kalle Sauerland.Sauerland Event arrangerede sit første stævne på dansk grund i efteråret 2009, hvor Mikkel Kessler stod øverst på plakaten i et titelforsvar mod Gusmyr Perdomo. Siden er en stald af skandinaviske boksere blevet bygget op, og i dag arrangerer firmaet Nordic Fight Night-stævner, der bliver transmitteret på Viasat.”Da vi startede vores forretning i Danmark, var boksning ilde stedt her. Der var kun Mikkel Kessler og ingen andre. Der blev ikke holdt nogen stævner, og boksesporten var døende. Var har investeret massivt og tror på dansk boksning. Vi forventer ikke, at folk lovpriser os for det, men jeg finder det underligt, at folk som Benny Jørgensen øjensynligt hader os for at bringe nyt liv til den sport, som han er en del af,” siger Kalle Sauerland.Det er dog ikke en forklaring, som Benny Jørgensen giver ret meget for.”Hvis han mener, at de har gjort noget godt for dansk profboksning, så er jeg dybt uenig med ham. Det er ren business,” siger Benny Jørgensen.

Seneste historier