15.03 Messi kan varme op for Kessler

Når Mikkel Kessler den 19. maj bokser sin næste kamp mod en endnu ikke annonceret modstander, kan det bliver nogle særdeles prominente navne, der kommer til at varme op for danskeren.Samme aften bliver finalen i fodboldens Champions League spillet, og den kamp kan gå hen og blive koblet sammen med boksestævnet i Parken.”Vi arbejder på en løsning, så vi formentlig kommer til at vise kampen på storskærm. Det skal vi diskutere i de kommende dage med vores tv-partner, Viasat, og med Parken,” siger promotor Kalle Sauerland til TV 2 Sporten.Kalle Sauerland er dog ikke bekymret for, at fodboldkampen i sidste ende kommer til at stjæle så meget opmærksomhed, at det går ud over Mikkel Kessler og boksningen.”Nej, det er jeg ikke bekymret for. Det bliver en lang aften, og det bliver en stor aften for sport. Og hvilket sted er bedre at se en Champions League-finale end på stadion i Parken,” siger Kalle Sauerland.

Seneste historier