Rudy Markussen kan næppe være utilfreds med den sammensætning af dommere, som WBA har valgt til lørdagens titelkamp mod Brian Magee.Den ene af dommerne er nemlig spanske Manuel Oliver Palomo, og han har ikke ligefrem for vane at dømme hårdt mod Sauerlands boksere.I december var Palomo en tur i Finland, hvor han tildelte Robert Helenius sejren i EM-kampen mod engelske Dereck Chisora – en afgørelse, kun de absolut færreste kunne være enig i.Et år forinden leverede Palomo den ganske imponerende præstation at have Sauerland-bokseren Marco Huck som vinder i kampen mod russiske Denis Lebedev.De to øvrige dommere i kampen mellem Rudy Markussen og Brian Magee er Jean-Louis Legland fra Frankrig og Pawel Kardyni fra Polen. Kampleder bliver sydafrikanske Stanley Christodoulou.
