Mikkel Kessler vil gentage succesen fra 2010 og besejre Carl Froch, når de senere på foråret tørner sammen i England. Det mener i hvert fald boksetræner Brian Mathiasen.”Jeg ikke bare håber, jeg tror også, at Mikkel Kessler fortsat er 10 procent bedre end Carl Froch. Froch vil helt sikkert være bedre end sidst på grund af, at han er på hjemmebane, og han har noget at hævne. Men Kessler har også fået et par strenge mere at spille på, så jeg tror ikke, at styrkeforholdet er meget anderledes nu,” siger Brian Mathiasen til Ritzau.Kampen mellem Kessler og Froch blev en af årets bedste kampe overhovedet, og boksetræneren tror på muligheden for, at de to boksere igen kan levere en kamp på højt niveau.”Jeg håber, at vi får en gentagelse af den første kamp. Så får vi en brandkamp, og vi får den vinder, vi helst vil have,” mener Brian Mathiasen, der dog erkender, at den enorme sult, som Carl Froch har efter revanche, måske kan gå hen og blive en afgørende faktor.”Han er fodret med råt kød, når Kessler kommer over til England. Kessler har tjent gode penge og har ikke noget at revanchere, så jeg kan frygte, at sulten kan opveje styrkeforskellen,” siger Brian Mathiasen.Foto: Wende.