Når Euro Event i morgen aften inviterer til stævne i Aalborg, vil der være meget andet end boksning på programmet. Udover boksning vil der være julefest og optrædener fra dj’en Morten Breum, sangeren Shaka Loveless og komikeren Uffe Holm på programmet.”Vi tror, at boksesporten stadig er interessant også for de unge, men problemet er, at de ikke kender nok til det. Nu prøver vi at lokke dem ind til en fest, hvor de kan opleve den,” forklarer promotor Allan Back til Jyllands-Posten.Promotoren erkender, at det ikke er billigt at have både boksning og kendte navne fra underholdningsverdenen på programmet, og Euro Event risikerer dermed en økonomisk lussing, hvis alt går galt, og folk bliver væk.”Det er en satsning fra vores side, ingen tvivl om det,” siger Allan Back.Fem danskere – Kim Poulsen, Kasper Bruun, Claus Bertino, Abdul Khattab og Stephan Alms – skal i ringen ved stævnet, og promotoren garanterer, at de alle bliver del af seværdige kampe.”Vi har skaffet modstandere, der kan give reel modstand. Det er filosofien hos os. Både Kasper Bruun og Kim Poulsen får modstandere med erfaring og positive rekordlister,” siger Allan Back.Foto: Euro Event.